Er du forældre til en ung, der skal starte på en STU uddannelse?

Vi fortæller her på siden om forløbet og giver jer et bedre overblik over vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Praktikforløb

Har du en ung, der skal starte i et STU forløb?

Er du forældre til en ung, der skal starte i et STU forløb, og tænker at STU ROSA er det rigtige valg, så kan det være en god idé at prøve et praktikforløb hos os. Et praktikforløb hos os varer primært to dage. Her får den unge mulighed for at prøve at se, hvordan en hverdag er hos os på STU ROSA.

Kriterierne for at komme i praktik hos os, har vi beskrevet mere detaljeret på vores side med praktik.
Læs mere her.

Tilrettelæggelse af STU forløb

Fokus på individuelle behov

Når vores unge starter hos STU ROSA, kan vi bruge op til 12 uger på at afklare, hvordan den endelige uddannelse skal sammensættes. Det gør vi sammen med den unge, forældrene og den unges UU-vejleder. Der tages udgangspunkt i mange ting, når den unges uddannelsesplan laves. Vi ser på den unges særlige forudsætninger, individuelle behov og ønsker, som er meget vigtige.

Du kan læse mere om, hvordan vi skræddersyer et forløb på STU ROSA.
Læs mere om det i vores fagstruktur.

Kommer de unge langvejs fra?

STU ROSA - skole, bolig og mentorordning

Vores unge kommer fra hele Danmark af, og derfor tilbyder vi, at de har mulighed for at prøve at bo ude. Det sker med støtte fra en personlig mentor, som guider og vejleder den unge. STU Bolig ligger i gå-afstand til skolen, og ordningen kan inkludere en sød roommate, som også går på skolen. Dit barn kan sagtens gå på STU ROSA, uden at anvende vores tilbud om bolig.

Du kan læse mere om STU Bolig her

Aktivt fritidsliv på STU ROSA

Vores fritidsklub er en stor succes hos de unge

For at fremme de unges sociale kompetencer og mulighed for at deltage i en aktivitet i deres fritid, tilbyder vi vores spændende fritidsklub. I vores fritidsklub har de unge mulighed for at komme og spille Dungeons and Dragons, sammen med ligesindede. Lige nu inkluderer det både unge fra STU ROSA og udefra.

Vores fritidsklub har været en kæmpe succes, der hos de unge har resulteret i et stærkere sammenhold og nye venskaber.
Læs 10 ting, vi gør anderledes

Hvad så, når de 3 år er gået på STU ROSA?

Luft til store fremtidsplaner

Hos STU ROSA fokuserer vi på den unges mentale sundhed og faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi kan se at vores tilgang virker, og har i løbet af årene set en stor positiv udvikling hos de unge, som stadig kommer i huset og som vi følger efter de har gået på STU ROSA.

Statistikken siger, at: 50% tager videre på HF/VUC – 14% er videre på SDE – 14% har fået pension – 8% er i anden beskæftigelse – 14% er i afklaring til flexjob.

Læs om hvad vores unge laver efter STU ROSA her.

STU – ROSA

Det siger vores forældre og elever