ROSA Bolig er en helhedsløsning, som indeholder skole, bolig og mentorordning

ROSA Bolig er en kombipakke, der består af en helhedsløsning, som både indeholder skole, bolig og mentorordning. Tilbuddet er til unge med særlige behov, der har mulighed for at komme på et 3-årigt STU-forløb hos STU ROSA i Odense.

Du kan godt gå på STU ROSA uden at bo her. Læs mere om vores STU forløb her.

182621282_2804601993136361_4559258578163975129_n
182947013_2804601933136367_7415879093036894353_n
182560293_2804601946469699_1243264561923896371_n
48283415_2146515005611733_9065391947023122432_n

Hvor kan jeg bo?

Vores Rosa Bolig er en 2-værelses-dele-lejlighed. Her får man sit eget rummelige værelse, fælles køkken og bad samt entré. Dette giver giver muligheden for at bo selvstændigt, men med en roomate, som også går på skolen.

Ved indflytning vil hele lejligheden være fuldt møbleret, og der er vaske- og cykelkælder i ejendommen samt mulighed for opbevaring af mindre ejendele i det tilhørende kælderrum. Der er dørtelefon tilknyttet til opgangen.

Lejligheden er beliggende i et stille og roligt område i Odense C, tæt på gode indkøbsmuligheder samt hyggelige caféer og restauranter i Odense og meget mere. Odenses hyggelige miljø ligger kun små 800 meter fra skolen.

ROSA Bolig som kombipakke indeholder:

Hos STU ROSA ser vi den unges livssituation som en relevant faktor i vores daglige samarbejde med den unge. Vores unikke tilgang tager afsæt i fire psykologiske akser, hvor kernen er at se den unge i en fællesskabende, holistisk kontekst. Dette opnår vi ved at benytte ROSA:

– STU ROSA

Et STU tilbud som blandt andet er en kreativ, erhvervsrettet og videre studieforberedende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den primære målgruppe er unge, i alderen 16 til 25 år, med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, såsom ADHD og ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser), herunder Aspergers Syndrom.

– ROSA Bolig

En dejlig, lys, fuldt møbleret, 2-værelses dele-lejlighed med eget værelse og altan. Lejligheden er meget tæt på skolen, og der er alle gode indkøbsmuligheder i området.

– ROSA Mentor

En specielt designet mentor-ordning, hvor den unge får tilknyttet en personlig mentor som via. daglig kontakt og samtaler, blandt andet kan hjælpe med planlægning af husholdning, indkøb, m.m. samt styring og overblik over egen økonomi.

Ordningen er med Aktiv Botræning i egen bolig, og mentoren vil også være med til at støtte op omkring aktivitets- og fritidsinteresser, eller hjælpe med at få et indblik i byens tiltag, arrangementer, kultur, osv.

Da ordningen jo er specielt designet til den enkelte unge, er der naturligvis mange muligheder – alt efter den unges konkrete behov.

Kom på besøg hos STU ROSA

Alle er velkomne til at komme på besøg hos STU ROSA i Odense. Det er altid rart selv at mærke stemningen og danne sig sit eget indtryk.

Det er også muligt at komme i praktik hos os i et par dage. På den måde kan du prøve, hvordan det er at være en del af hverdan på STU ROSA.

Nedenfor kan du informere os om hvilken dag du ønsker at komme på besøg, men du er også velkommen til at ringe i stedet.

Send din information

    Hvilken dag vil du gerne besøge os? Vi får besøg efter kl. 14 i hverdagen. Du vil blive kontaktet omkring nærmere detaljer.

    STU – ROSA

    Det siger vores forældre og elever