Få en god start på dit uddannelsesliv

Leder du efter en STU på Fyn efter en afsluttet folkeskole? Så er STU ROSA det, du leder efter. Vores lille uddannelsessted er beliggende i hyggelige omgivelser i Odense C – blot et stenkast fra Odense Havn. Her kan du vælge at tage en 10. klasse eller ungdomsuddannelse. Målgruppen hos STU ROSA er unge i alderen mellem 16 – 25 år, som har en diagnose såsom autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angst, OCD og lignende.

ER STU DET RIGTIGE FOR MIG?

Søger du en STU i Odense, hvor individualitet, succes og mental sundhed prioriteres højt, så er STU ROSA det rette valg for dig. En STU efter folkeskolen vil ruste dig til voksenlivet, så du lærer at håndtere hverdagen med en eller flere diagnoser.

Vi har stor succes med at tilrettelægge individuelle forløb for den enkelte elev, som stemmer overens med faglige ambitioner, livssituation og drømme. Sommetider kan det være nødvendigt at støtte op om strukturen, så den unge kan nå sine mål – og dette ser vi blot som en naturlig opgave hen ad vejen.

Hvordan bliver jeg optaget på STU ROSA?

For at blive optaget på en STU skal du have overstået din undervisningspligt. Det er dog ikke et krav, at alle 9. klasseseksamener skal være bestået. Vi har flere gange oplevet, at de unge ikke har afsluttet folkeskolen med en eksamen. Dette har ingen betydning for din start på STU ROSA – vi hjælper dig hjertens gerne videre.

Du skal henvende dig til kommunen, enten alene eller med hjælp fra dine forældre eller mentor, for at blive målgruppevurderet og visiteret, da dette er et krav for at blive optaget på en STU.

Vi lægger vægt på trygge omgivelser

For at skabe de bedste forudsætninger for et trygt læringsmiljø optager vi kun et begrænset antal elever i hver klasse. Mange af vores elever oplever vanskeligheder i sociale sammenhænge, hvilket vi lægger en dæmper for ved at begrænse elevtallet i klassen.

Derudover har vi en særlig unik tilgang til de unge mennesker. Vi tager afsæt i fire psykologiske akser, hvor vi ser på hver enkelt individ ud fra individuelle ressourcer, muligheder, succesoplevelser og aktiv handling.

Læs mere om hvad der adskiller os fra andre STU-tilbud her.

Du er velkommen til at komme forbi og se stedet, så du kan mærke stemningen og danne dig dit eget indtryk. Du har mulighed for at booke et besøg ved at udfylde formularen herunder.

275606066_3028413867421838_98353464052411687_n
188020506_2812744462322114_3139328732810893220_n

Kom på besøg hos STU ROSA

Alle er velkomne til at komme på besøg hos STU ROSA i Odense. Det er altid rart selv at mærke stemningen og danne sig sit eget indtryk.

Det er også muligt at komme i praktik hos os i et par dage. På den måde kan du prøve, hvordan det er at være en del af hverdagen på STU ROSA.

På denne formular kan du informere os om hvilken dag du ønsker at komme på besøg, men du er også velkommen til at ringe i stedet.

Send din information

    Hvilken dag vil du gerne besøge os? Vi får besøg efter kl. 14 i hverdagen. Du vil blive kontaktet omkring nærmere detaljer.

    STU – ROSA

    Det siger vores forældre og elever